Udstillingsbanen
Klubben har en 12 meter lang modelbane, som medbringes til messer og udstillinger. Udstillingsbanen er modulopbygget, let at samle og transportvenlig. Selve banen er bygget op som et udsnit af Videbæk – Skjern Jernbane.
Herborg station og kirke er nok de bygningsmæssige højdepunkter på turen. begge bygninger er i forholdet 1:87 og bygget ud fra de originale tegninger.
Lad os tagen en tur med Trianglen og se, hvad vi kører forbi på turen.
Afgangsfløjtet kommer på Herborg station, hvor vi kører mod Videbæk. Herborg station blev bygget i 1919, 2 spor og læsserampe. I dag er en del af stationen revet ned, så der er ingen toiletter på perronen. Stationerne på Videbæk – Skjern Jernbane ligner meget modellen af Herborg station.
En lille historie fra dengang:
Det er nok ikke en hemmelighed, at der altid har været forsinkelser på jernbanen. I snestorm den 23 december 1938, afgik eftermiddagstoget fra Skjern med 7 snekastere – det kaldte man mænd med skovle – mod Videbæk.
På bakken op til Herborg station satte lokomotivet sig helt fast i de store snedriver.
Der blev sendt bud til Herborg efter en kane, datidens togbus, til passagererne. Lokomotivfører Ude Sørensen fulgte med de to passagerer til Videbæk mens fyrbøder A.Chr. Knudsen og de 7 snekastere blev tilbage.
Selve toget og godset kom ikke til Skjern før den 24. sent på aftenen, men tidsnok til at julegaver nåede frem inden juleaftenen. Toget kom 26 timer for sent.
Det første, vi kommer forbi på udstillingsbanen, er stationsforstanderens bolig.
Modellen er et flot og veludført byggearbejde i røde mursten og rødt tegltag. Som det nok kan ses i haven, har familien grønne fingre. Blomster, grønt og urter i pæne lige rækker.
Det må være søndag lidt i 10. Flaget er oppe, og kirkeklokkerne høres fra Herborg kirke.
Selv om stationsforstanderen er vældig glad for sin kone, er han ikke altid lige så glad for hendes valg af grønsager i haven.
Det siges, at sidst på sommeren og først på efteråret havde stationsforstanderen en lille bod på perronen, hvor han solgte broccoli.
Efter stationsforstanderens hus kommer vi til Herborg Kirke, som er bygget i røde sten i 1899. Herborg sogn er udskilt fra Vorgod sogn i 1898.
Tidligere i middelalderen lå der en kirke ca. 200 m længere mod vest end der, hvor kirken ligger i dag.
Der er rejst en mindesten ved den gamle kirkes placering på Sæddingvej vest for Herborg. Selve modellen, som der her er billede af, er lavet af et medlem af klubben. Tak til ham, den er flot lavet.
Efter kirken på udstillingsbanen har vi en vendesløjfe, og turen går tilbage til Herborg station mod Skjern.
På pladsen foran stationen er der rejst en sten til minde om genforeningen i 1920.
Fra den før omtalte snestorm er der endnu en god historie:
Lokomotivføreren fulgte med kanen og de to passagerer til Videbæk.
På turen tilbage til Herborg medbragte han 40 stykker smørrebrød til personalet på toget.
Han kunne ikke vide, at alle snekasterne var gået hjem til Skjern. Fyrbøderen og lokomotivføreren blev mætte.
Efter 1. og 2. verdenskrig var der godt gang i udgravning af brunkul. Vi har på udstillingsbanen forsøgt at lave en brunkulsudgravning lidt ud fra historie og fri fantasi.
Risdahl trinbræt er dog en nogenlunde korrekt gengivelse af datidens trinbræt.
Sidesporet som blev brugt til forsendelse af brunkul blev nedlagt i 1920 efter at importen af stenkul overtog markedet. i vinteren 1920/21 blev der fra Risdahl afsende 40 vogne med brunkul til Københavns Kommune.
Så er det på udstillingsbanen retur til Herborg Station
Sidste lille historie fra snestormen i 1938:
Efter at fyrbøder og lokomotivfører havde spist sig mere end mætte i smørrebrød, havde de kun til opgave at passe fyret på lavt blus, for at det resterende vand i kedlen ikke frøs til is.
De skiftedes til at holde vagt, og fyrbøderen sov godt men vågnede til en forfærdelig stank. Han troede, der var gået ild i hele maskineriet, men heldigvis var det kun lokomotivføreren, der var ved at tø sine frosne støvler op med brændende aviser, som han havde puttet ned i støvlerne.