Forsidefoto med lokomotiver på modelbanen

Skinnecykler udlejes

Track bikesEisenbahnFahrräder

Skinnecykler? De hurtige spørgsmål og de korte svar

Hvor lang tid tager turen?
Du bestemmer selv hvor lang tid du vil bruge på turen – husk at der er lige langt ud som hjem. Hele turen er på ca. 26 km. svarende til ca. 13 km. hver vej. 5 til 6 timer i alt.

Hvilke anvisninger er der til cyklen og turen?
På denne side er der anvisninger og regler: Hvordan bruger du en skinnecykel – Se vejledning – Hvilke regler er der?

Hvornår udlejes Skinnecykler?
Skinnecyklerne kan lejes hele året, fra solopgang til solnedgang, men toiletvognen er kun åben i perioden 1. april til sidst i oktober.

Hvordan lejers eller reserveres en skinnecykel?
Cyklerne lejes, reserveres og nøglen til remissen hentes og afleveres hos købmanden i Astrup
Cykelturen starter ved Herborg Station.
Reservation er ikke et krav, men vil du gerne reserverer, så ring på +45 97364010

Tryk her for at hoppe til kort

Er der mulighed for at holde pause og spise madpakke undervejs?
Ja, der er 4 steder på strækningen med bord og bænkesæt.

Hvad koster det?
De koster kr. 150,00 for 4 timer og kr. 200,00 for 6 timer.

Det lidt mere turbeskrivende

Frokost indtages på rasteplads ved banen - Skinnecykler

Det første der passeres er Herborg Sø Camping på højre hånd lige når turen starter. Dejlig rolig campingplads.
Herborgvej er den første vej der skal krydses. Åbn bommene og træk cyklen over vejen og luk bommene igen efter i har passeret vejen. Normalt er der ganske vist bomme for biler på en jernbane, men ikke lige i dette tilfælde – bilerne har første ret.
Turen fortsætter mellem træer og buske langs Sæddingvej. Fiskbækvej er den næste vej der skal passeres – træk cyklen over vejen. Er det tid til en pause er den første rasteplads ikke langt væk. Mellem Fiskbækvej og Damgårdsvej ved skydebanen (ligger mod vest) findes bord og bænke til fri afbenyttelse, ca. 2,3 km efter start. Tag gerne en lille frokostdug med, det hygger alt sammen. Her var i banens storhedstid Risdahl trinbræt.

Videre – næste stop er når Damgårdsvej skal krydses, herefter skal i krydse Astrupvej – husk at trække cyklen over vejen. På højre hånd efter at have cyklet 3,6 km passerer i Sædding station ved byen Rækker Mølle. Frem med dugen igen, for her er rasteplads nummer to.

Op på jernhesten igen, turen går videre over Kærgårdsvej – husk bomme og at trække over vejen. Måske er det en god ide at skiftes til rollen som ledvogter. Nyd udsigten ud over markerne på turen hen til 3 på hinanden følgende vejkrydsninger. Slumstrupsvej – Sæddingvej og Stensigvej krydses. Det er ikke alt sammen overkørsler, nu får i mulighed for at køre under. For lige om lidt efter næste rasteplads, som i finder lige inden en viadukt. Så hold pause, nyd udsigten til viadukten, måske cykler landmanden over. Bord og bænke, en oplagt mulighed for igen af finde dugen frem.

Efter viadukten krydses Bøllingvej og på højre hånd efter 10km passeres Kongsholm station. Det går lige ud resten af vejen hvor i skal krydse Bøllinglidevej og Øster Marupvej. Turen slutter efter ca. 12 km i Skjern ved fabrikken Ferrodan (støbegods). Dugen skal frem og maden på borde. Det sidste hold bord og bænkesæt findes her ved den lille sø.

Den nye grønne skinnecykel fra 2021

Selve skinnecyklerne

Det første hold skinnecykler fra 1992, det er de gule som du kan se på nogle af billederne her på siden, blev efter tro tjeneste pensioneret og udskiftet med ny producerede skinnecykler i 2021.

Cyklerne bliver efterset og vedligeholdt løbende, og mindst to gange om ugen i sommerhalvåret. I vinterhalvåret klargøres cykler og bane til de det kommende sommerhalvår.

Hvordan lejers skinnecykler?

Skinnecyklerne udlejes og bookes via nedenstående adresse og telefon, hvor nøgler til skinnecykler også afhentes og afleveres.
Nøglen bruges også til toiletvognen ved Herborg station.

Hent folder som pdf

Astrup Købmandshandel
Højevej 25, Astrup
6900 Skjern
Tlf.: 97 36 40 10

Kort over området



Rul til toppen