Regler

 

De originale skinnecykler var lavet til at kunne bære én person. De skinnecykler, som kan lejes hos VSV&MJ er konstrueret til at kunne bære 3 personer, og erfaringerne viser, at de ikke kan holde til større belastning. Da banen samtidig er nedlagt, kan der være steder, hvor skinnernes tilstand varierer. Kør derfor forsigtigt og overhold følgende regler:

 

  • Man skal minimum være 15 år gammel for at kunne leje en skinnecykel.
  • Der må maksimalt være 3 personer på hver cykel. Af disse 3 personer må der max. være 2 voksne.
  • Der skal altid holdes en indbyrdes afstand mellem cyklerne på 20 meter! Denne sikkerhedsafstand skal overholdes, da bremserne på en skinnecykel ikke er lige så effektive som på en almindelig cykel!
  • Der er kun ét spor, og cykelturen er tur-retur. Derfor gælder reglen, at det er cyklende på ud-turen, som skal vige (tage cyklen af sporet) for de cyklende på tilbage-turen.
  • Når der bremses skal man sikre, at de bagved kørende er opmærksom på dette. Det sker desværre for tit, at folk kører ind i hinanden! Giv derfor tegn når du bremser (ræk armen i vejret).
  • Der findes på banen en række overkørsler. Når man nærmer sig en overkørsel skal man bremse ned i god tid og igen sikre sig at de bagvedkørende er opmærksomme herpå. Det er cyklerne, som viger for den øvrige trafik. Vis derfor hensyn. Cyklerne trækkes over vejen.

VSV&MJ fralægger sig ethvert ansvar for skader sket ved ulykker som er sket på grund af tilsidesættelse af disse regler.